23948sdkhjf

Tæt leverandørsamarbejde bag eksportfremstød

Når virksomheder arbejder tæt sammen, bliver det muligt at masseproducere i Danmark i en fremragende kvalitet og til lavere priser end i de traditionelle lavtlønslande. Det erfarer RoboCluster SupplyNet.
Danfoss A/S valgte et udvidet leverandørsamarbejde med en gruppe virksomheder på Als og det har resulteret i en ny automatiseret og global konkurrencedygtig produktionslinje af termostatiske ekspansionsventiler.

- Vi har naturligvis selv en stor know-how, og så valgte vi at trække på erfarne automatiseringseksperter og maskinproducenter i et udvidet leverandørsamarbejde, da vi skulle etablere produktionslinien, siger produktionschef, Per Grønbeck Meier, Danfoss Refrigeration & Air Conditioning Division.

Han er ikke i tvivl om, at det tætte samarbejde mellem leverandørerne har haft stor betydning for, at det er lykkedes at skabe en løsning, der kan konkurrere på det globale marked:

Åbne for samarbejde
En af hovedleverandørerne til produktionslinien er automatiseringsvirksomheden PJD A/S i Aarup på Fyn, der samarbejdede med både danske, tyske og svenske virksomheder om opgaven.

- Når man skal løse en kompliceret opgave som denne, er det vigtigt at kunne fokusere på egne spidskompetencer og være åben over for samarbejde med de andre leverandører, siger direktør Kurt Hesseldahl Christensen, PJD A/S.

PJD A/S er medlem af RoboCluster SupplyNet, et aktivt leverandørnetværk under robot- og automatiseringsklyngen, RoboCluster.

- I RoboCluster SupplyNet samarbejder virksomhederne om at udvikle de danske spidskompetencer på området. Jeg synes, at eksemplet fra Nordborg viser, at netop evnen til at samarbejde og muligheden for at trække på andres erfaringer kan være afgørende for om en opgave lykkes eller ej, siger projektleder Claus Risager, RoboCluster SupplyNet.

RoboCluster er et nationalt kraftcenter for robot- og automationsteknologiske løsninger med forankring på Syddansk Universitet i Odense. Netværket består af leverandører og aftagere i branchen samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner med speciale i robot- og automationsteknologi.

Kilde: RoboCluster. http://www.robocluster.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08