23948sdkhjf

Nye aktionærer redder 170 arbejdspladser på Dania

Sabro Holding (ejer af Sabro Støberi) ved Lindhardt Jensen, Sobico ApS ved Birger T. Larsen samt produktionschef Jon Jensen hos Dania har købt aktiekapitalen i Jernstøberiet Dania i Aars og indskyder 10 mio. kr. i ny aktiekapital.
Efter et rekordår i 2008 blev Jernstøberiet Dania fra slutningen af 2008 og i 2009 hårdt ramt af den globale krise, hvilket forårsagede omfattende tilpasninger i medarbejderstaben, og der forventes et betydeligt driftsunderskud for 2009 som helhed.

Det medførte, at selskabet havde brug for yderligere kapital for at understøtte driften, hvilket viste sig vanskeligt på grund af en meget uhomogen sammensat aktionærkreds. Konsekvensen blev, at støberiet gik i betalingsstandsning i august.

Bestyrelsen har i betalingsstandsningen arbejdet på at finde en stærk fremadrettet løsning for Dania, og både de gamle aktionærer og bestyrelsen er enige om, at den nye aktionærløsning er den rigtige for Dania fremadrettet. Selskabet hovedfinansieringskilde, Danske Bank, har endvidere set positivt på de nye aktionærer og i forbindelse hermed givet Dania et kredittilsagn, som, sammen med indskud af ny kapital fra aktionærerne, sikrer støberiets finansiering fremad.

Sabro Støberi laver håndformet støbegods fra 30 til 4.000 kg, mens Dania laver maskinformet støbegods fra 0,1 til 65 kg i væsentlig større mængder, baseret på de samme råmaterialer, hvorfor der forventes synergier på flere områder.

- Det er således på flere områder et stærkt styrket Dania, som kommer ud af rekonstruktionen, og vi takker ærbødigst for den store opbakning, der har været til Dania gennem den sidste tid, herunder ikke mindst fra kunder og medarbejdere, skriver Sabro A/S i en pressemeddelelse.

Kilde: Sabro Støberi - http://www.sabro.as

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109