23948sdkhjf

Terma i samarbejde med Eurofighter

Eurofighter-konsortiet og Terma A/S har netop underskrevet en samarbejdsaftale, der gerne skulle føre til underleverandør- og udviklingskontrakter i milliardstørrelsen til den danske virksomhed.
Terma A/S har indgået en samarbejdsaftale med Eurofighter-konsortiet. Hvis det europæiske kampflykonsortium bliver udpeget som leverandør af afløseren for flyvevåbnets nuværende flagskib, F-16-kampflyet, kan Terma forvente en indtjening på mellem 10 og 20 mia. kr.

Samarbejdsaftalen er truffet på baggrund af en drøftelse med den danske regering, hvor politikerne afslører, at de i de næste år vil fokusere på at få placeret så meget af F-16-ordren som muligt i Danmark.

Som den førende virksomhed inden for forsvars- og flyindustrien i Danmark har Terma en unik viden og erfaring inden for design og produktion af strukturdele og elektronik samt integration af elektroniske selvforsvarssystemer til alle typer militære fly.

Aloysius Rauen, Adm. direktør i Eurofighter GmbH siger om det nye samarbejde:

- Vi har igennem de sidste år vist, at et godt partnerskab er det vitale for netop Eurofighter-programmet. Aftalen med Terma vil derfor øge konsortiets chancer for at nå ud til potentielle ekspoirtkunder.

Eurofighter konsortiet er den førende europæiske producent af kampfly. Virksomheden har stor ekspertise inden for design og produktion af fly, inden for internationalt samarbejde og har leveret fly til mange lande verden over.

Kilde: Terma A/S. http://www.terma.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094