23948sdkhjf

RewAir åbner fabrik i Polen

Vindmølle-underleverandøren fortsætter sin ekspansion i udlandet, og ved årsskiftet står en ny fabrik klar i Polen.
Det seneste års tid har været hæsblæsende for Falster-virksomheden. Udover etableringen af produktion i Haderslev i 2008, etablerede man i foråret 2009 produktion i spanske Castilla La Mancha, og nu fortsætter internationaliseringen med etablering af den polske fabrik. Ifølge administrerende direktør Søren Laursen sker det, fordi virksomhedens kunder også i stigende grad etablerer sig i udlandet. Det skriver Folketidende.

- Men jeg vil godt understrege, at vi altså fastholder produktionen her i Nakskov og i Haderslev. Situationen er bare den, at vi ser de store vækstmuligheder lige nu i andre lande. Hvis vi vil være med - og det vil vi - så må vi også rykke ud og tæt på kunderne. Det lyder måske voldsomt, men vi har en ambition om at blive en global partner i så vidt omfang som overhovedet muligt, forklarer Søren Laursen til Folketidende.

Den nye fabrik i Polen får ca. 20 medarbejdere fra starten, og den er etableret ved egenfinansiering.

RewAirs kunder findes hovedsageligt blandt nacelle- og vingeproducenter. Virksomheden udvikler og fremstiller kundespecifikke løsninger, der letter og effektiviserer glasfiberstøbeprocesser, fx støbning af vindmøllevinger og –naceller. Man leverer alt fra glasfiber- og vacuumkits til enkeltkomponenter såsom rodendecover og vingecover.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078