23948sdkhjf

Ollerup Maskinfabrik vender nedtur til optur

I foråret blev Ollerup Maskinfabrik ramt af krisen. Færre ordrer, arbejdsfordeling og fyringer blev pludselig en del af hverdagen. Det er slut nu og direktør Jens Larsen tror på, at nedturen er vendt til optur.
Hos Ollerup Maskinfabrik har man siden virksomhedens start været vant til vækst og fremgang. Derfor kom det som lidt af en overraskelse for indehaver og direktør Jens Larsen, da virksomheden i foråret blev ramt af krisen.

Ordrerstrømmen fra de store industrivirksomheder i Slagelse stilnede af, og Jens Larsen blev for første gang i virksomhedens historie nødt til at skære ned i mandskabet. Syv medarbejdere røg dermed på arbejdsfordeling, og syv måtte man lade gå.

Det er heldigvis slut nu – arbejdsfordelingen har fået ende og man har netop ansat både en lærling og en svend. Derfor tror Jens Larsen også, at nedturen er slut for denne gang.

Jens Larsen kan glæde sig over, at tilgangen af nye kunder kompenserer for nedgangen blandt eksisterende kunder samtidig med, at man står med en maskinfabrik med et topmoderne produktionsudstyr.

- I de seneste år har vi udvidet både med produktionshaller og med maskiner. Inden krisen havde vi sat nyt, kostbart produktionsudstyr i ordre, og det er nu taget i brug. Blandt andet en svejserobot til 3,5 mio. kr., siger han til Sjællandske.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078