23948sdkhjf

Tyveri hos AB Vandskæring

AB Vandskæring i Nibe fik natten til mandag stjålet en container og ca. 20 tons skrot. Tyvene havde været på besøg hos en lokal vognmand, inden de lagde vejen forbi AB Vandskæring.
AB Vandskæring A/S måtte mandag morgen sande, at et aflåst hegn ikke er nok til at holde uvedkommende ude.

I løbet af natten til mandag blev de bestjålet for 20 tons skrotaffald og en stor container. Det meddeler AB Vandskæring A/S i en skrivelse til redaktionen.

De pågældende gerningsmænd havde tidligere på natten stjålet en lastbil ved en lokal vognmand i Nibe, aflæsset hans tomme container og derefter kørt videre til AB Vandskæring A/S.

Her blev portens lås savet op, lastbilen kørt ind på pladsen og derefter blev AB vandskærings container læsset på.

Politiet er sat på sagen, men oplyser, at det bliver svært at finde frem til gerningsmændende.

AB Vandskæring er ærgerlige over hændelsen, for selvom de har hegnet deres industriområde inde bag lås og slå, så vil forsikringen ikke dække tyveriet.

Kilde: AB Vandskæring A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081