23948sdkhjf

Ordrerne strømmer ind hos Effimat

Det er en benhård produktudviklingsproces, der nu belønnes i ordrebogen hos EffiMat Storage Technology i Odense, der producerer højtteknologiske lagertårne, der automatiserer varemodtagelse, vareopbevaring og varepluk.

Ordrerne strømmer således ind fra industrien i Asien, Europa og USA -  Her vil man nemlig have fingrene i de intelligente ”put ind og put ud maskiner”.

Fra 300 kvm. lager til to EffiMater
Det startede med en ordre fra en af de førende bilproducenter tilbage i januar 2016. Ordren udviklede sig til et sandt maratonløb af komplekse dokumentationskrav og høje krav til komponentvalg. Det sluttede med et effektivt, driftsikkert produkt med et mere alsidigt anvendelsesområde.

Den nye version af den danske storage-robot har således erstattet et 300 kvadratmeter stort mellemlager og skal gøre det muligt for bilproducenten både at nedbringe antallet af medarbejdere og reducere antallet af plukfejl. Akkurat ligesom EffiMat også har gjort det hos en anden europæisk bilproducent.

- Det er hele sliddet værd. Vi har nu et toptunet produkt, der nu på under 10 sekunder kan plukke og levere 1 emne med stor varians i sammensætning, og et produkt som tager højde for alle mulige – og også utænkelige situationer, fortæller CEO i EffiMat Storage Technology, Jørgen Flemming Ladefoged med et smil.

Driftsikkerhed sælger globalt
Når tendensen er mass customization og hver stykserie kan være ned til 1 styk, skal komponenterne leveres med knivskarp præcision for at sikre rentabiliteten. 

I bilindustrien skal EffiMat eksempelvis præstere en oppetid per skift, som ikke på noget tidspunkt komme under 98,1 procent. Et stop i ét skift, som varer f.eks. 10 minutter, er således dumpeårsag. 

EffiMat bestod, og det har givet andre internationale producenter i industrien forøget motivation for at investere i danske storage-robotter.

En elektronikgigant har bestilt mange robotter til flere af deres i alt 80+ fabrikker. Flyindustrien og medicinalbranchen har også meldt sig på banen, siden virksomheden begyndte at levere generation 2.0 af sin teknologi.

- De nye features og topkvalitetskomponenter giver nemlig god mening mange andre steder end i bilindustrien. Vi oplever, at kunderne gerne vil betale en lille smule mere for en høj oppetid og en længere produktlevetid, når det er automatisering, der skal fungere i hjertet af deres produktion eller distribution, fortæller EffiMats CEO. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109