23948sdkhjf

Danfoss vinder frem på kompressorer

Danfoss meddelte i juli måned, at koncernen inden for kort tid ville overtage amerikanske Scroll Technologies, der producerer scroll-kompressorer til applikationer inden for især aircondition. Handlen, der nu er faldet endelig på plads sikrer Danfoss en position som én af verdens største udbydere af kompressorer og systemer til air-condition.
Overtagelsen af Scroll Technologies har styrket Danfoss’ position på det globale marked betydeligt. Koncernen er nu blandt verdens største udbydere af kompressorer og systemer til aircondition.

- Dette er et vigtigt skridt og en historisk akkvisition for Danfoss. Vi har nu sikret os en meget attraktiv position på markedet for kompressorer til aircondition i kommercielle bygninger. Samtidig udvider vi vores produktprogram og forbedrer dermed også vores position inden for aircondition til beboelse. Danfoss’ ambitioner om yderligere vækst inden for dette traditionelt vigtige forretningsområde er således nu blevet styrket markant, siger koncerndirektør og COO i Danfoss, Niels B. Christiansen.

Som en del af Danfoss’ Refrigeration & Air Conditioning Division vil Scroll Technologies blive integreret i Danfoss Commercial Compressors organisationen, som allerede driver tre fabrikker, der producerer scroll-kompressorer i henholdsvis Frankrig, USA og Kina.

- Vi har store forventninger til den fortsatte udvikling og vækst inden for dette forretningsområde. Vi har produceret scroll-kompressorer i flere år og betragter denne teknologi som et vigtigt element i at tilfredsstille den stigende efterspørgsel efter effektive og miljørigtige løsninger inden for vores marked. Vi er stolte over, at vi nu har en komplet portefølje af scroll-kompressorer med kapacitet fra 3 til 30 tons, siger Vagn Helberg, President, Danfoss Refrigeration & Air Conditioning Division.

Danfoss viderefører produktionen på Scroll Technologies nuværende fabrik i Arkadelphia i Arkansas. I 2005 fremstillede Scroll Technologies mere end 500.000 kompressorer og havde en omsætning på over 125 mio. dollars.

Kilde: Danfoss http://www.danfoss.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094