23948sdkhjf

M&J på vej mod rekordresultat

Den østjyske producent af neddelere er på vej mod et overskud på et tocifret millionbeløb i 2009.
Horsens-virksomheden Møller & Jochumsen er på vej mod et særdeles vellykket turn-around. I 2008 endte selskabet med et stort underskud, men siden da har en række rationaliseringstiltag sikret, at man atter er på rette spor. Og selv om finanskrisen også har sat sine spor hos M&J, er direktør Kim Buchwald mere end optimistisk, når det gælder 2009-resultatet. Det skriver Horsens Folkeblad.

- Men vi er nu ni måneder henne i 2009, og det tegner til, at vi tredobler det resultat, som vi havde budgetteret med. Og det er altså ikke, fordi vi har været specielt konservative i vores budgetter, udtaler han til Horsens Folkeblad.

For at sikre den forbedrede indtjening har M&J blandt andet outsourcet store dele af produktionen til Slovakiet og herigennem reduceret bemandingen i Horsens fra 100 til 30 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078