23948sdkhjf

Nyrup i spidsen for Lindø-center for grøn energi

En lang række af dansk industris tunge drenge mødes i dag for skabe et center for grøn energi på det dødsdømte skibsværft Lindø. Samtidig sætter tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sig i formandsstolen for centeret.
Lindoe Offshore Renewable Center er det nye center, som Lindø-værftet gerne skulle danne rammerne om. Dansk industris tunge drenge mødes i dag for at gøre centeret for grøn energi på Lindø til virkelighed. Det skriver Børsen.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sætter sig samtidig i formandsstolen og skal lede arbejdet med at skabe et udviklingscenter for vedvarende energi.

Blandt medlemmerne i fonden er Lars-Erik Brenøe, formand for Lindøværftet, Jens Oddershede, rektor for SDU, Jørgen Mads Clausen, formand for Danfoss og Jesper Øhlenschlæger, direktør for vindmølleselskabet Skykon. Desuden er direktøren for Vindmølleindustrien med som observatør.

- Der er yderligere pladser for nye aktører i Fonden, siger Jesper Øhlenschlæger fra Skykon, og dermed kan både energiselskaberne samt producenterne af eksempelvis vindmøller måske finde plads i det ny center.

A.P. Møller-Mærsk har stillet faciliteter på Lindøværftet til rådighed, og startkapitalen på 1 mio. kr. hentes hos Erhvervsministeriet samt Region Syd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105