23948sdkhjf

Det går stærkt hos Scan-Flex Stålreoler

Scan-Flex Stålreoler i Tølløse har sin egen opskrift på succes. Et godt program til konkurrencedygtige priser, gode medarbejdere med branceerfaring og masser af hårdt arbejde.
Et godt program til konkurrencedygtige priser, gode medarbejdere med branceerfaring og masser af hårdt arbejde

- Det er hovedingredienserne i opskriften, hvis man vil gøre sig håb om et komme fremad på et hårdt marked som markedet for lagerindretning har været de sidste år, siger indehaveren af Scan-Flex ApS i Tølløse, Thomas Hoffmann.

Og fremad kommer de. På de fire år der er gået siden han overtog den virksomhed, han var ansat i gennem 17 år, er omsætningen tredoblet.

- Vi et pt. fire mand beskæftiget med salg. Vi har alle flere års branceerfaring og arbejder som et team, så at sige hinandens sparringspartnere, når den optimale løsning for kunden skal findes. Det er vores største fornøjelse, når vi ved fælles hjælp kan give kunden flere hyldemeter for de samme penge eller opnå bedre lagerfunktion, fortæller Thomas Hoffmann.

- Ofte kræver det specialviden på flere områder og selvfølgelig indgående produktkendskab når en komplet løsning med flere funktioner skal gå op i en højere enhed, fortsætter han.

Et godt eksempel er en nyligt afsluttet indretning med pallereoler fra spanske AR Sistemas, kombineret med 2 store Mezzaninetagerne fra Holland og stålmodulvægge, som er dansk producerede. Montagearbejdet udføres af professionelle danske montører.

AR Sistemas har styr på stålpriserne
Reolerne fra AR Sistemas, som Scan-Flex er eneforhandlere af, er kvalitets Pall – og Storfags - reoler til konkurrencedygtige priser. Det skyldes et meget stort og automatiseret produktionsanlæg, og at det valsede stål leveres fra eget datterselskab. Det sidste har selvfølgelig også betydet, at AR Sistemas har haft lettere ved at holde priserne under stålprisernes himmelflugt de seneste år end de fleste andre på markedet.

Nyt agentur på Mobil Arkivreoler
En ny aftale med norske Eskoleia om eneforhandling af deres mobile arkivreoler er netop indgået.

- Det er et produkt som vi har store forventninger til, da det er et område hvor vi har stor ekspertise og erfaring, forklarer Thomas Hoffmann.

Scan-Flex har kunder over hele landet, både offentlige og private. Firmaet har ikke kun løsninger til lagerindretning, men arbejder også med indretning af arkiv, værksted, garderobe/personalerum og forhandler også materiel til intern transport, stiger samt produkter til affaldshåndtering og miljøbeskyttelse.

Læs mere om Scan-Flex ApS på virksomhedens hjemmeside

Kilde: Scan-Flex Aps

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078