Skrot er guld værd
Den danske skrotbranche for jern og metal oplever gode tider. Kina har inden for de seneste tre-fire presset priserne i vejret med raketfart. På nogle metaller er prisen ikke mindre end femdoblet, og nu er spørgsmålet, om det er en tendens, som fortsætter?
Men den eksplosive vækst holdes under skarpt opsyn. Det er Kina, der trækker råvarepriserne op verden over, og det er således også herfra priserne klan dykke igen.
- Skulle man her fra centralt hold dæmpe væksten for at forhindre en overophedning, risikerer priserne i Europa at falde som en sten, siger Ove Larsen til avisen.
Ove Larsen er ansvarlig for indkøb og salg af jern og metal for Danbørs, kommunernes fælles formidler af genindvindingsmaterialer. Han vurderer, at det er en god ide at lægge til side til dårligere tider.
Branchen kendes i øjeblikket på aggressive strategier,d er vil vinde flere markedsandele. Den største aktør, svensk ejede Stena Jern & Metal i Køge, har i år købt den fjerdestørste skrothandler, Rødkærbro Produkthandel, og forsøger fortsat at vinde markedsandele ved at tilbyde den bedste indkøbspris.