23948sdkhjf

Forsvarsminister vil ikke garantere danske kampfly-arbejdspladser

En eventuel ordre til amerikanske Lockheed Martin vil ikke blive betinget af modkøbsordrer til den danske industri, hvis det står til forsvarsminister Søren Gade.
I sidste uge sendte Dansk Industri ellers et brev til forsvarsminister Søren Gade og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, hvor man opfordrede de to til at forpligte Lockheed Martin, producenten af Joint Strike Fighter-flyet, til at indgå modkøbsaftaler med danske virksomheder, hvis amerikanerne vinder kontrakten på nye danske kampfly. Men Søren Gade afviser at stille dette krav. Det skriver Ritzau ifølge EPN.

- Det er rigtigt, at én af de tre kandidater, som er i spil, er undtaget modkøbsaftale. Men jeg vil understrege, at jeg forventer, at der bliver industriarbejdspladser, uanset om det bliver Gripen, F-35 eller F-18, der vinder konkurrencen, udtaler Søren Gade til Ritzau.

Han understreger samtidig, at antallet af danske industriarbejdspladser ikke er den eneste parameter, man vurderer på, når fremtidens danske kampfly skal udvælges.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094