23948sdkhjf

Svenske Purus overtager Unidrain

Per den 17. november har Purus AB, hjemmehørende i Sjöbo, Sverige, overtaget samtlige aktier i Unidrain A/S i Farum.
Sælgerne er idémanden Claus Dyre, investeringsselskabet SR Private Brands og PC Holding ApS, som ejes af direktørerne Christian Thing og Peter L. Clausen, samt en række mindre aktionærer.

Unidrain A/S blev etableret i 2002 med det formål at udvikle og markedsføre et patenteret gulvafløbssystem specielt designet for placering mod væg. En produktløsning som byggeindustrien i Norden og en række andre markeder har taget til sig og benytter i stor stil. I Danmark har Unidrain opnået en betydelig markedsandel og stor anerkendelse for afløbsprodukternes design og unikke egenskaber og er godt på vej til at blive etableret på flere internationale markeder.

- Unidrain har været meget dygtige til at skabe et nyt marked for gulvafløbsløsninger placeret mod væg og dermed tilført både forbruger og håndværkere nogle nye muligheder for indretning af badeværelser. I øvrigt en udvikling som man nu ser gribe om sig over hele verden. Vi har ønsket at tilknytte Unidrain A/S som fuldt ejet datterselskab til Purus AB, og dermed styrke vores position som førende producent af gulvafløbsløsninger til vvs-markedet i Norden og for at kunne øge den internationale ekspansionstakt, udtaler Göran Lundin, koncernchef i Purus AB.

- Vi er meget stolte over den udvikling, Unidrain A/S har haft, siden vi startede. Vi har løbende fulgt en strategi, der gik ud på at investere kraftigt i både markeds- og produktudvikling. Vi kan derfor overdrage en meget veltrimmet og velfungerende virksomhed med store udviklingsmuligheder. Dem kan Purus AB som en seriøs og langsigtet køber udvikle og udnytte til glæde for vore ansatte og kunder. Med en stærk koncern i ryggen kan Unidrain fortsat udvikle sin markedsposition som det førende brand inden for gulvafløbsløsninger i Europa og andre lande, udtaler bestyrelsesformand Kim Henning på vegne af sælgerne.

I lighed med andre opkøb, som Purus AB har foretaget gennem den seneste tid, fortsætter Unidrain A/S som selvstændig virksomhed med hovedsæde i Danmark. Selskabet skal ledes af den hidtidige salgsdirektør Peter L. Clausen, som fremover får titel af administrerende direktør. Christian Thing vil være tilknyttet i en overgangsperiode for at støtte en integrering mod koncernen.

- På den korte bane bliver det "business as usual" for vore kunder. Vore nye ejere har selvfølgelig en plan for, hvordan Unidrain skal udvikles i fremtiden. Vi forventer derfor, at vi om kort tid kan melde ud, hvordan vi vil sikre udbygning af samarbejdsmulighederne med kunder i ind- og udland, udtaler Peter L. Clausen.

Kilde: Unidrain - http://www.unidrain.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078