Stantræk ekspanderer
Stantræk A/S i Lystrup har overtaget størstedelen af aktiviteterne i Metalmøller A/S i Hadsten.
Sælger af Metalmøller er Søren Gregersen, som afhænder sin virksomhed som led i et generationsskifte. Han vil nu koncentrere sig om Dalsø Maskinfabrik A/S, som han ejer og driver i Brabrand tillige med andre aktiviteter.
Stantræk har sine kompetencer inden for tyndpladebearbejdning og beskæftiger 25 mand.
- Vores forventninger til overtagelsen er en større risikospredning på vores kundeplatform. Derudover får vi tilført omsætningstilgang i relation til de kunder, vi nu overtager fra Metalmøller, siger administrerende direktør Morten Petri Lauritsen, Stantræk.
Kilde: Stantræk - http://www.stantraek.dk