23948sdkhjf

Granly og Pon Power slår pjalterne sammen

Servicering af store borerigge skal give aktivitet i Esbjerg.

Total Offshore Service – Det er, hvad Granly Gruppen og Pon Power kalder sig, når de i et nyt samarbejde slår kompetencerne sammen.

 Det skriver JydskeVestkysten.

Parterne vil være en væsentlig aktør på markedet for servicering af offshore-rigge og tiltrække både opgaver og jobs til Esbjerg.

Og netop i de bestræbelser kommer Granlys Gruppens store investeringer i værftsaktivteterne ved Esbjerg Shipyard og de mange folk med erfaring med store stålkonstruktioner samarbejdet til gode. Ligesom der i samarbejdet skal trækkes på Pon Powers kompetencer ingen for el-arbejde og ingeniørmæssig projektering.

- Det handler om at udnytte hinandens kompetencer til at tage større job ind, og det handler om at skabe arbejdspladser til byen inden for olie og gas, fastslår Kjeld Vogt, adm. direktør i Granly Gruppen.

Det bliver projektmanager Marc Billing fra Granly og accountmanager Bent Espersen fra Pon Power, der skal styre slagets gang i Total Offshore Service, mens Kjeld Vogt, adm. direktør i Granly Gruppen og salgsdirektør Steen Clausen, Pon Power, er med på sidelinjen.

Total Offshore Service tæller i alt 300 Granly-folk i Esbjerg og 110 fra Pon Powers afdelinger i Kjersing og Ballerup.

Originalartikel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094