Danfoss slår rekord på opkøb
Danfoss har i 2006 slået historisk rekord for opkøb. Det er foreløbig blevet til 11 virksomhedskøb, og koncernen forventer at overtage yderligere to inden årets udgang.
Kommunikationsdirektør Ole M. Daugbjerg vurderer, ifølge avisen, at Danfoss-koncernen inden udgangen af 2006 vil have købt virksomheder op for et samlet beløb på mere end 2 mia. kr.
Danfoss indledte 2006 med opkøbet af Semco A/S, og kort efter opkøbte koncernen tre virksomheder i USA, to i Danmark og en i Schweiz, Rumænien, Frankrig, Kina, Østrig og Tyskland.