23948sdkhjf

Nissens får millionordre fra Ford

Horsens-virksomheden skal levere kølere til Fords autoriserede reservedelsmarked i Europa.
Den danske kølerproducent kan føje endnu en prominent kunde til generaliebladet. Bilproducenten Ford har nemlig indgået et samarbejde med Nissens, som i fremtiden skal levere kølere til bilproducentens autoriserede værksteder rundt omkring i Europa. Det skriver Horsens Folkeblad.

- Det er en stor millionordre, som vil være med til at stabilisere beskæftigelsen. Der ligger ikke umiddelbart mange arbejdspladser i ordren, men den er med til at få det til at se lidt lysere ud efter et år, hvor vi har måttet afskedige, udtaler administrerende direktør Alan Nissen til Horsens Folkeblad.

De autoriserede reservedele er en stadig stigende del af Nissens’ produktion. Udover Ford tæller kundelisten også bilproducenter som Peugeot og Renault.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141