Islandsk-dansk samarbejde om fødevaremaskiner
SMC Pneumatik Danmark i Odder har indgået en to-årig samarbejdsaftale med den islandske producent af maskiner til fødevareindustrien, Marel.
- Med aftalen får vi samhandel og en teknisk dialog med en meget stor aktør på fødevare området. Det vil sige, at vi får udvikling af produkter målrettet fødevareindustrien og får muligheden for at udnytte vores potentiale indenfor specialdesignede komponenter, siger SMC Pneumatiks salgschef Per Byg til Jern- og Maskinindustrien.
Kilde: Jern- og Maskinindustrien