Fremgang hos OSK-Ship Tech
Designspecialist af fartøjer til offshore-vindmøller OSK-Ship Tech har i regnskabsåret 2008/2009 øget bruttoresultatet med 10% og omsætningen med 34% i forhold til året før.
Virksomheden oplyser ingen tal for omsætningen i regnskabsåret 2008/2009, men afslører at netop omsætningen er steget med 34 % i forhold til året før. Samtidig oplyses det, at bruttoresultatet for året er steget med 10 % fra 14 mio. kr. i 2007/2008 til 15,4 mio. kr. i 2008/2009. Overskuddet før skat ligger på 1,8 mio. kr., hvilket er det samme som året før.
Ledelsen forventer, at resultatet for 2009/2010 bliver på niveau med året før.