23948sdkhjf

Sanistål etablerer nyt centrallager

Det er nu lykkedes Sanistål at leje ca. 55.000 m2 velegnede lagerfaciliteter hos LEGO Koncernen i Billund. Nogle faciliteter, der dækker Saniståls behov for centrallager til VVS, VMT og Elartikler.
Sanistål etablerer nyt centrallager i Billund, hvor selskabet lejer sig ind hos Lego. Faciliteterne i Billund er successivt disponible fra februar 2007 til februar 2008.

Konsekvensen heraf er, at etableringen af det første af Saniståls 2 planlagte centrallagre kan realiseres ca. 1 år før planlagt, hvilket i sig selv rummer betydelige fordele for effektiv afvikling af de stærkt voksende aktiviteter.

Som konsekvens af den fremrykkede centralisering af lagre for VVS, VMT og El-artikler fremrykkes den planlagte afvikling af de decentrale lagre fra ultimo 2008 til ultimo 2007.

Sanistål fortsætter projekteringen af centrallageret for stål i Taulov. Projektet omfatter bygning af 40.000 m2 lagerfaciliteter, som forventes taget i brug i efteråret 2008.

Nettoinvesteringen i nye centrallagre reduceres med ca. 200 mio.kr., til ca. 300 mio.kr. ved leje af lageret i Billund.

For 2008 forventes etableringen af centrallageret i Billund at understøtte den fortsatte vækst i salget. Derudover forventes en effektiviseringseffekt i niveauet 20 mio.kr. i 2008, stigende i de følgende år.

Når begge centrallagre primo 2009 er fuldt implementeret forventes nu en årlig effektiviseringseffekt i niveauet 75 mio.kr. ved det nu prognosticerede, øgede omsætningsniveau.

Kilde: Sanistål – http://www.sanistaal.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078