Lego er årets superbrand
Lego har trods modgang formået at fastholde sin stærke position over for forbrugeren. Det har koncernen i Billund nu modtaget en pris for og kan i den forbindelse kalde sig landets stærkeste brand.
Lego er kåret inden for kategorien landets stærkeste B2C - business to consumer - superbrand.
Superbrand-eventen er en årlig begivenhed, hvor det danske B2B Superbrands Council er med til at kåre årets superbrands. Dette Counsil består bl.a. erhvervsforsker fra Handelshøjskolen i København, informationschef i TV 3, adm. direktør i Tomsgruppen, direktør i GCI Mannov.
Denne dommerkomite vurderer i samspil med en undersøgelse blandt 2.100 personer, hvem der skal have årets pris. Og det blev i år Lego, der kan bryste sig af den fine titel.