23948sdkhjf

Det sker: Dansk eksportfremstød i Indien

Center for Underleverandører, Dansk Eksportforening, Danmarks Eksportråd og Industry Supply står bag et eksportfremstød i Indien med specielt fokus på offshore/gas-, bil- og procesindustrien.
Turen til Indien finder sted fra tirsdag den 2. februar til torsdag den 4. februar 2010. Ved samme lejlighed vil Danmarks Eksportråd åbne nyt handelskontor i Ahmedabad i Gujarat, Indien

Udover åbningen af kontoret vil der som led i fremstødet blive arrangeret en række seminarer og netværksarrangementer med indiske interessenter med det formål at markedsføre danske underleverandører i Indien.

Allerede inden afgang vil Danmarks Eksportråd sørge for at skabe kontakt til en række nøgleorganisationer på det indiske marked såsom det indiske handelsministerium, guvernøren i Gujarat, det indiske handelskammer samt indiske industriorganisationer.

I den danske delegation vil blandt andet deltage formand for Danmarks Eksportråd, Sten Scheibye, chef for Danmarks Eksportråd, Jars Frijs-Madsen samt den danske ambassadør i Indien.

Under besøget vil der være en dag i New Delhi og to dage i Ahmedabad. Yderligere info og program for turen kan fås ved henvendelse til Knud Hareskov fra Center for Underleverandører på . Seneste tilmelding er fredag d. 15. januar 2010.

Velegnet til ourtsourcing
Indien er i dag både et land, hvor danske virksomheder har store afsætningsmuligheder, men også i høj et grad et land, hvor der kan outsources produkter, og hvor danske virksomheder kan få produceret varer i høj kvalitet til billigere penge.

Skal man etablere produktion alene eller med en lokal samarbejdspartner i Indien, kan man ikke komme uden om at Gujarat, der er staten, hvor alt dette foregår. Gujarat er kåret som den mest investeringsvenlige stat i Indien. Dette kan blandt andet ses ud fra det faktum, at Tata Nano - verden billigste bil har valgt at placere deres fabrik i Gujarat efter at have overvejet Vest Bengalen.

Yderligere har Bharat Forge-Alstom også annonceret, at de vil anlægge deres anlæg i Gujarat, i det staten leverer et investeringsvenligt klima, har en stabil politisk regering med mål om at gøre Gujarat til det næste Singapore samt 24 timers garanteret energileverancer indenfor deres Special Economic Zones. Tager man en 10 års skattefrihed med ind i ligningen, er der ingen der er i tvivl om, at dette er en god forretning for alle parter – investor såvel som staten Gujarat.

Kilde: Center for Underleverandører - http://www.underlev.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081