23948sdkhjf

25-års jubilæum hos Damstahl

Koncernindkøbsdirektør Kaj Nielsen, 54 år, har 25 års jubilæum hos Damstahl a/s i Skanderborg, og det markeres med reception i virksomheden den 12. januar 2007.
Damstahl hører i dag – med et årligt salg i seks lande på 75.000 tons rustfrit stål – til blandt de førende leverandører til europæisk industri.

Det var imidlertid en meget mindre virksomhed, Kaj Nielsen kom til som sælger for 25 år siden, og han har i høj grad bidraget til den udvikling og store vækst, som har præget virksomheden siden – først som sælger, siden som salgsdirektør og fra 2002 som koncernindkøbsdirektør.

Kaj Nielsen kom til Damstahl som sælger for 25 år siden. Han blev siden hen salgsdirektør og fra 2002 trådte han til som koncernindkøbsdirektør.
Kaj Nielsen er kendt af Damstahls kunder og leverandører som den uformelle, men seriøse samarbejdspartner med glimt i øjet. Han værner om de professionelle relationer og har en stor del af æren for, at mange kunder og leverandører har valgt at handle med Damstahl gennem årtier, og at stadig flere gør det i et stærkt konkurrencepræget marked.

Jobbet som koncernindkøbsdirektør indebærer foruden mange udfordringer også en hel del rejsedage i forbindelse med leverandørbesøg i Europa og Asien og opfølgning over for virksomhedens afdelinger i Tyskland, England, Polen, Sverige og Norge.

Trods en travl hverdag er Kaj Nielsen i høj grad et familiemenneske, der sætter stor pris på de nære relationer. Han holder meget af at slappe af sammen med familien i sommerhuset i Sydfrankrig, men også at spille golf, jogge eller styrketræne.

Kaj Nielsens jubilæum fejres med en åben reception for kolleger, forretningsforbindelser og venner af huset fredag den 12. januar kl. 13-16 i Damstahls lokaler på Danmarksvej 28 i Skanderborg.

Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08