23948sdkhjf

DS/EN 954-1 forlænges

DS/EN 954-1 ”Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer” er nu forlænget til udgangen af 2011.
Europæiske standarder for maskinsikkerhed bliver almindeligvis gennemgået og evt. revideret en gang ca. hvert femte år.

DS/EN 954-1 er oprindelig fra 1996. Udfasningen af standarden begyndte derfor i 2006, hvor afløserstandarden DS/EN/ISO 13849-1 blev introduceret. Fra 2006 til udgangen af 2009 var det derfor tilladt at anvende enten DS/EN 954-1 eller DS/EN ISO 13849-1 til konstruktion af sikre styresystemer. Herefter skulle DS/EN ISO 13849-1 alene kunne anvendes til dette formål.

Forlænges med to år
I sommeren 2009 skete der imidlertid det, at CEN (den europæiske standardiseringsorganisation) foreslog Den Europæiske Kommission at forlænge DS/EN 954-1.

På sit møde den 7. og 8. december 2009 besluttede maskinkomiteen derfor at harmonisere DS/EN 954-1 også under det nye maskindirektiv.

Det vil sige, at man besluttede at forlænge anvendelsesperioden for DS/EN 954-1, og umiddelbart før nytåret 2009/2010 besluttede maskinkomiteen, at forlængelsen af DS/EN 954-1 bliver på to år.

Slut i 2011
Maskiner med et styresystem, der er konstrueret efter DS/EN 954-1, kan derfor nu tages i brug i EU helt frem til den 31. december 2011.

Maskiner, der sælges til lande uden for EU, har helt fra 2006 skullet konstrueres efter en anden standard end DS/EN 954-1; der er frit valg mellem flere standarder, en af dem er DS/EN ISO 13849-1.

Yderligere oplysninger på www.13849.dk eller www.maskinsikkerhed.dk

Kilde: Maskinsikkerhed - http://www.maskinsikkerhed.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078