PlusCoat spår travlt 2010
Et flot efterår skal nu følges op af et travlt 2010 hos den fynske overfladebehandler.
Til at sikre det høje aktivitetsniveau har man blandt andet valgt at fortsætte de investeringer, man startede i 2009.
Nye investeringer
Senest har man indviet Danmarks største pyrolyseovn, hvor man kan afrense gammel maling og belægning på emner, og i 2009 færdiggjorde man også et nyt central-laboratorium til test af produktionsanlæggenes værdier.
Og investeringerne fortsætter. Lige nu er man i gang med at bygge nyt sandblæserum, så man kan sandblæse store emner.
Derudover er man i gang med implementering af nyt MPS/MRP-produktionsplanlægnings-system. Det gør det muligt for PlusCoat at give kunderne bekræftede leveringstider allerede ved modtagelsen af ordren samt en lang række andre forbedringer.
Kilde: PlusCoat - http://www.pluscoat.dk