23948sdkhjf

CADSYS i samarbejde med italiensk CAM-leverandør

Efter længere tids dialog er S.I. Engineering, Italien og CADSYS fra Støvring blevet enige om at indgå et samarbejde.
Ifølge aftalen overtager CADSYS Scandinavia ApS forhandlingen og supporten af de omkring 100 skandinaviske kunder, der allerede i dag benytter sig af produktet SI CAM til programmering og pladeforbrugsoptimering til skære- og stansemaskiner.

- Det er strategisk valg fra S.I Engineering i et ønske om at komme tættere på kunderne i Skandinavien, udtaler CEO Umberto Cammadella fra S.I Engineering.

Bedre nesting hurtigere beregninger
SI CAM bliver i dag som udgangspunkt leveret sammen med samtlige laserskærer-maskiner fra Prima Industri og flere andre fabrikanter til både skæring og stansning. Programmet har i dag ca. 12.000 brugere på verdensplan fordelt på ca. 9.000 virksomheder.

S.I. Engineering har netop frigivet deres nye version af programmet, der skifter navn til
Libellula, fortæller direktør Ricco Busk fra CADSYS:

- Vi har allerede fået de første kunder opgraderet til den nye version af nogle meget simple og meget overbevisende grunde. Vi har bevist, at vi automatisk og langt hurtigere end tidligere kan neste bedre end manuelle nest, hvilket er meget unormalt, da en algoritme sjældent fungerer bedre end det menneskelige øje og tankegang.

Yderligere vækst i 2010
- Endvidere har vi bevist, at programmet fungerer ud fra et ”one click concept”, hvilket betyder, at man i programmet har forsøgt at lægge mange rutiner/museklik ind i en enkelt funktion, hvilket er utroligt tidsbesparende og brugervenligt, tilføjer han.

CADSYS tager samtidigt binavnet S.I. Skandinavien, hvorunder produkterne vil blive markedsført. Støvring-virksomheden vil komme til at supportere og sælge produktet i Sverige, Norge og Danmark, hvilket skulle sætte yderligere skub i de vækstmål, virksomheden har for 2010.

CADSYS afholder den 25. Januar seminar i Støvring, hvor nye som gamle kunder vil blive
præsenteret for Libellula.

Kilde: CADSYS - http://www.cadsys.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079