23948sdkhjf

Forsvarsministeren besøger Danish Aerotech

Mandag den 22. januar 2007 aflægger Forsvarsminister Søren Gade besøg hos Danish Aerotech på Flyvestation Karup. En begivenhed, der er startskuddet på Danish Aerotech’s 15 års jubilæum.
Forsvarsminister Søren Gade vil under besøg hos Danish Aerotech i Karup give en aktuel briefing om hans syn på fremtiden for det danske forsvar og forsvarsindustrien, bl.a. i lyset af den forestående anskaffelse af nyt kampfly og planerne om at øge det offentligt-private samspil omkring forsvarets vedligeholdelsesopgaver.

Forsvarsministerens besøg er startskuddet på fejringen af Danish Aerotech's 15 års jubilæum som en af Danmarks førende aktører inden for forsvarsindustrien.

Siden Danish Aerotech i 2003 blev en del af Jutlandia Gruppen, har virksomheden hvert år haft sorte tal på bundlinien og er i dag en sund virksomhed med 85 medarbejdere.

Inden længe skal der træffes beslutning om, hvilket kampfly der skal erstatte F-16. Hos Danish Aerotech arbejdes der intenst på at sikre, at virksomheden kan spille en aktiv rolle, både når flyene skal produceres, og når de efterfølgende skal vedligeholdes - uanset hvilken flytype der vælges.

Danish Aerotech har i flere år været medlem af JSF DK Team, og sidste år var virksomheden med til at etablere Gripen DK Team.

Nyest er en samarbejdsaftale med Saab AB, der sikrer ordrer til Danish Aerotech for et beløb på op til 200 millioner danske kroner, såfremt Gripen vælges som afløser for F-16. Bliver dette afgørelsen, vil Danish Aerotech skulle levere mekaniske, elektriske og elektroniske dele til Saab.

Kilde: Danish Aerotech http://www.aerotech.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125