23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
B & E Stål A/S
Ole Mølgaard Kristensen, Lars Bo Nielsen og Claus Bo Nielsen er alle udtrådt af bestyrelsen, mens Henrik Klindt Petersen (ny formand) og Bent Bülow Bundgaard Jensen er indtrådt.

B & E Stål fremstiller metalkonstruktioner; blandt andet til byggesektoren.

Danboat
Bo Ilik Hold har afløst Jonas Pedersen som medlem af bestyrelsen.

Danboat er brancheforening for bådebyggere, detailhandlere, bådimportører og tilbehørsvirksomheder i den maritime fritidsbranche.

Dantherm Air Handling A/S
Poul Arne Jensen (koncernchef i Dantherm A/S) og Per Albæk er udtrådt af bestyrelsen, mens Mikael Andersen og Torben Duer er indtrådt. Sidstnævnte bliver ny formand.

Dantherm Air Handling Holding A/S
Brian Thrane og Poul Arne Jensen er udtrådt af bestyrelsen, mens Mikael Andersen, Bjarke Brøns og Torben Duer er indtrådt.

Dantherm Air Handling er en del af Dantherm-koncernen og beskæftiger sig med levering af luftbehandlingsløsninger.

JJ Mechatronic A/S
Willy Madsen er ansat som sales manager med ansvar for nye kunder/projekter.

JJ Mechatronic er underleverandør af tyndplademekanik og apparatkonstruktion til blandt andet elektronik-, medico- og IT/telecombranchen.

Miele
Peder Kofoed Pedersen, 28 år, er udnævnt til leder af marketingafdelingen. Han har tidligere været produktchef i samme virksomhed.

Miele udvikler hvidevarer og andre husholdningsprodukter.

Notox A/S
Leif Stiholt (administrerende direktør i Stiholt Holding A/S) er tiltrådt som formand for bestyrelsen. Han afløser Hans Fuglgaard (administrerende direktør i Scandinavian Brake Systems A/S), som dog forbliver i bestyrelsen.

Notox udvikler diesel-partikelfiltre.

Scangrip A/S
Sarah Oddershede, 33 år, er ansat som marketingkoordinator, hvor hun blandt andet får ansvar for udvikling og styrkelse af virksomhedens online marketingaktiviteter.

Scangrip producerer værktøj.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114