23948sdkhjf

SKF-overskud mere end halveret i 2009

Den svenske leje-producent tror dog på højere efterspørgsel i 2010, hvor især Asien og Latinamerika skal trække læsset.
2009 blev et år præget af finanskrisen for svenske SKF. Omsætningen faldt med mere end 7 mia. svenske kr. til 56,2 mia. svenske kr. (41 mia. kr.).

På bundlinjen var tilbagegangen endnu mere markant. Her blev 2008-overskuddet før skat på 6,9 mia. svenske kr. (5,0 mia. kr.) reduceret til 2,3 mia. svenske kr. (1,7 mia. kr.). Resultatet er dog påvirket af ekstraordinære omkostninger til omstruktureringer på 1,275 mia. svenske kr. (0,9 mia. kr.).

Spår fremgang i 2010
Til gengæld ser SKF’s ledelse mere positivt på 2010. Allerede i fjerde kvartal af 2009 konstaterede koncernchef Tom Johnstone stigende efterspørgsel, og den tendens forventer han vil fortsætte i 2010.

- For 2010 ser vi en noget højere efterspørgsel i første kvartal både sekventielt og sammenlignet med første kvartal af 2009. Eftersom efterspørgslen fortsat er svær at forudse, vil vi fortsat tilpasse vores omkostningsstruktur samtidig med, at vi intensiverer vores aktiviteter inden for vækstområderne og udvikler nye tilbud med fokus på energieffektivitet og miljø, siger Tom Johnstone.

Fremgangen i 2010 skal især komme fra markederne i Asien og Latinamerika, mens SKF stadig kalkulerer med lavere efterspørgsel i Europa og Nordamerika.
Læs mere om: SKF
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047