Bølgekraftens ry skades af disput
Direktør fra konkursramte Wave Star Energy er ærgerlig over skænderierne mellem Danfoss-brødrene og opfinder Per Resen Steenstrup.
- Jeg tror bestemt, at det her skader mulighederne for os. Det skader bølgekraftens renomme, da vi er de største og bedste indenfor bølgekraft, siger Bent Kristensen.
Stor opgave forude
Om selskabets nuværende situation siger Bent Kristensen:
- Der ligger en stor opgave forude for at få det her på markedet, og vi har brug for nye investorer. Vi får aldrig nye investorer med, hvis der er uenighed i ejerkredsen.
Han arbejder i øjeblikket på at sikre selskabets fremtid sammen med Danfoss-familien med Jørgen Mads Clausen i spidsen.