23948sdkhjf

Danfoss klar med ny strategi

Danfoss-ledelsen har de seneste par måneder været i tænketank, hvilket har resulteret i en ny strategiplan, der skal gøre koncernen klar til vækst.
Hovedtrækkene i Danfoss-koncernens nye strategi er, at der skal sættes fokus på de områder, hvor vækstpotentialet er stort, mens andre områder skal skæres fra. Desuden skal gælden halveres.

- Vi vil af med de forretningsenheder, som vi skal bruge store mængder af energi og ressourcer på, hvis de skal bringes op til at være ledende på det globale marked. Det er energi og ressourcer, som vi langt bedre kan bruge til at fokusere på områder, som allerede nu indtager ledende positioner globalt, siger Danfoss’ adm. direktør Niels Bjørn Christiansen til Dagbladet Børsen.

Forretningsområderne skal vurderes og sorteres fra i løbet af de næste 2-3 år.

Ifølge avisen er der umiddelbart udsigt til at områderne inden for fremstilling af køleskabskompressorer, køleskabstermostater, gearmotorer og vandventiler bliver sorteret fra i form af frasalg eller joint-ventures, mens produkter der relaterer sig til klima- og energidebatten vil blive opprioriteret.

Målet er, at strategien skal være gennemført inden for de kommende to til tre år, men senest i 2015.

Kilde: Dagbldet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.378