23948sdkhjf

Tyve gik målrettet efter rustfrit stål

Natten mellem mandag og tirsdag var Troldhede Mejeri atter udsat for indbrud. Igen gik tyvene målrettet efter rustfrit stål.
Rustfrit stål er nemt at afsætte og tilmed en indbringende forretning. Troldhede Mejeri har to gange på en uge været udsat for indbrud på deres fjernlager, og her var tyvene målrettet gået efter rustfrie rammer, som bruges til ostelagring. Det skriver Ringkjøbing Amts Dagblad.

Også en skrotcontainer udendørs har vist sig interessant for tyvene. I containeren er skrottet sorteret med rustfri stål i den ene ende og jern i den anden. Og det rustfrie stål blev også taget herfra.

Der er i alt blevet stjålet seks stakke rammer, hvilket beløber sig til en værdi på over 100.000. kroner.

På mejeriet har man en formodning om, at tyvene sælger rammerne videre til skrot, hvilket for rustfrit stål indbringer 12 kr. pr. kilo.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.693