23948sdkhjf

Verdens største vindmølle bygges i Norge

En 10 MW gearløs vindmølle med en rotor på 145 meter i diameter skal opføres i Norge.
Sway i Norge vil bygge verdens største gearløse vindmølle på 10 MW og med et vingefang på 145 meter. Udviklingen og testen af møllen har netop modtaget 137 mio. nok. i støtte fra Enova.

Møllen skal i de første to år testes på land, før man tager det sidste skridt og flytter den offshore.

- Dette er en milepæl i udviklingen af fremtidens vindteknologi. Enova har med dette givet støtte til et spændende projekt, som flere norske energiselskaber, teknologileverandører og forskningsmiljøer står bag. Dette projekt vil danne grundlag for udviklingen af flydende offshore i fremtiden. Jeg håber og tror, det vil give store muligheder for det norske erhvervsliv, siger olie- og energiminister Terje Riis-Johansen.

Hemmelig teknologi bag gigant turbine
Selskabet bag den gigantiske mølle Sway vil ikke ud med, hvorledes den gearløse mølle fungerer. Det eneste Teknisk Ukeblad har fået ud af direktør
Eystein Borgen er, at 35-40 ingeniører har været involveret i udviklingen af turbinen. Og at pengene fra Enova er en stor hjælp til virksomheden.

- Vi er fantatisk glade for Enovas støtte. Det er et utroligt løft for et lille firma. Projektet koster totalt 400 mio. kr. og byggeriet bliver selvfølgelig det dyreste, fortæller han og fortsætter:

- Vi arbejdet med dette i hemmelighed i fem år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.922