23948sdkhjf

Det sker: Konkurrencedygtig i et turbulent marked

Få viden og inspiration til at styrke konkurrenceevnen i din virksomhed når DS Håndværk inviterer til temadag torsdag den 11. marts 2010 kl. 14.00-17.00 hos Unimerco i Sunds
Indledende program
Velkomst v/ Frank Bunde, regionsformand, DS Håndværk & Industri

Velkommen til Unimerco v/ Kenneth Iversen, administrerende direktør, Unimerco; Klar til fornyet fremgang i et turbulent verdensmarked.

Inspirerende indlæg

Hvor er omkostningerne? – fokus på procesoptimering v/ Flemming Bunde, product manager, Unimerco. Konkurrencedygtighed kræver høj kvalitet og lave omkostninger, men hvordan opnår man den optimale produktionssituation? Hvordan sikres nøglepersonernes positive involvering i den løbende optimering af produktionen? Hvordan indregner man systematisk optimeringserfaringer og reducerede enhedsomkostninger i tilbudsgivningen?

Kan danske underleverandører stå distancen i global konkurrence? v/Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri. Hvilke trusler og muligheder står danske underleverandører over for netop nu? Har de små og mellemstore virksomheder en chance i fremtidens branche?

Konkurrencedygtig med automatisering og ny teknologi v/ Carsten Stubkjær Mumm, kommerciel direktør, K.P. Komponenter. K.P. Komponenter er en spåntagende underleverandør, der har taget udfordringen op fra lavtlønsområderne og skabt en højautomatiseret bearbejdningsfabrik. Carsten Mumm sætter fokus på, hvordan K.P. Komponenter har skabt en succesfuld udvikling gennem investering i automatisering og ny teknologi og tætte samarbejdsrelationer med kunder og leverandører.

Produktion i Kina og Danmark giver konkurrencefordele v/ Rasmus Niebuhr, direktør, Niebuhr
Gears A/S. Niebuhr Gears har netop etableret produktion i Kina. Direktør Rasmus Niebuhr fortæller om overvejelser og erfaringer fra opstarten af produktionen – og hvordan et tæt samspil mellem deres virksomhed i Danmark og Kina skal gøre virksomheden konkurrencedygtig.

Opsamling og afrunding v/Jani Lykke Methmann, chefkonsulent DS Håndværk & Industri.

Rundvisning på Unimerco kl. 13.00 - 14.00: Umiddelbart før seminaret er der mulighed for at deltage i en rundvisning i Unimercos produktion. Oplev fremstilling og vedligeholdelse af skærende værktøjer på nærmeste hold og se udvalgte komponenter fra industrivirksomheder over hele verden.

Tilmelding
http://www.ds-net.dk/kalender/ eller tlf. 6617 3333. Sidste tilmelding 24. februar 2010.

Arrangementet er gratis og åbent for alle virksomheder, men tilmelding er nødvendig. Der vil være let forplejning, kaffe, vand mv. i løbet af eftermiddagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095