Dårligt år for Søby Værft
Et underskud før skat på 7,3 mio. kr. blev facit hos Søby Værft i 2016 mod et lille overskud året før. Det er et resultat, som administrerende direktør Roar Falkenberg betegner som ”enormt dårligt” og ”ringe”. Det skriver Fyns Amts Avis.
- Det er simpelthen mindre aktivitet sidste år og i særdeleshed i første halvår af 2016. Andet halvår var lidt bedre, men stadig dårligt, siger Roar Falkenberg til avisen.
Han forklarer videre, at selv om der flere gange blev skåret ned på værftets bemanding, så var det ikke tids nok til at redde regnskabet.
Til gengæld ser han mere optimistisk på 2017, hvor blandt andet en række nye salgstiltag skal være med til at sikre sorte tal.
- Det vigtige for os er, at vi selvfølgelig har haft et træls år, men at vi forventer sorte tal igen og tager det stille og roligt, siger Roar Falkenberg til Fyns Amts Avis.
mio. kr. | 2016 | 2015 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 21,9 | 36,1 |
Resultat føør finansielle poster | -6,9 | 0,6 |
Resultat før skat | -7,3 | 0,2 |
Årets resultat | -5,7 | 0,1 |
Balancesum | 57,1 | 72,6 |
Egenkapital | 30,7 | 36,4 |
Antal ansatte | 47 | 66 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016 |