23948sdkhjf

Største ordre nogensinde til DS Stålkonstruktion

Detailgigant lægger ordre på 4.000 tons stål til nyt centrallager.

 Over 200 lastbiler skal i nærmeste fremtid køre i fast rutefart fra Hobro til Vinterbro i Norge.

DS Stålkonstruktion har fået en bestilling fra Rema 1000 på intet mindre end 4.000 tons stål, der skal bruges til at bygge et nyt centrallager på 53.000 kvadratmeter.

Ordren, der er DS Stålkonstruktions største til dato, er vundet i partnering med en norsk entreprenør, som inviterede Hobro-virksomheden med til bords allerede i den indledende fase.

- Vi lavede en eksklusivaftale, hvor vi leverede ekspertbistand og rådgivning til udvikling og optimering af projektet fra starten af tilbudsfasen, fortæller administrrende direktør Kent Hejn Kristensen.

Med opgaven i hus kan han og DS Stålkonstruktion nu skrive næsten 70.000 timer i ordrebogen.

- Det er en anden måde at handle på og selvfølgelig et stort sats for DS Stålkonstruktion – på forskud – at kaste så mange ingeniør- og projekteringstimer i opgaven. Heldigvis viste denne model sig at være det rigtige valg for både den norske entreprenør og for os, ja og i øvrigt også for bygherren. Det er en model, som vi flere gange har haft succes med og fortsat vil udvikle på, siger Kent Hejn Kristensen.

Norske Bricks er totalentreprenør på projektet, der er tegnet af danske AK83 Arkitekter.

DS Stålkonstruktion tog i sidste uge hul på en 20.000 kvadratmeter stor udvidelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.055