Det sker: Dansk fællesstand på Subcon 2010
Ambassaden i London står sammen med Center for Underleverandører endnu engang bag et dansk fællesfremstød på industrimessen Subcon 2010.
De besøgende på messen kommer fra alle grene af den britiske fremstillingsindustri, herunder aerospace, automobilindustrien, samt elektronik og telekommunikationsbranchen, og har alle et ønske om at outsource større eller mindre dele af deres produktion eller finde nye underleverandører.
Inden for alle de nævnte sektorer hører Storbritannien til blandt verdens førende producenter, men vil samtidig på grund af konstant konkurrencepres være meget opmærksomme på underleverandører, der kan forbedre deres konkurrenceevne.
Specielt inden for områder som støbning, smedearbejde, rensning, afpudsning, design, udvikling af prototyper, elektrisk og elektronisk montering, pladearbejde, tandhjulsfræsning, maskinbehandling, værktøjsfremstilling, ekstrudering, faglig bistand samt plast- og gummistøbning vil Subcon være relevant for danske virksomheder.
For yderligere info kan interesserede kontakte Knud Hareskov fra Center for Underleverandører på tlf. 20253277 eller . Tilmeldingsfristen er 5. marts 2010.