23948sdkhjf

LM Glasfiber bygger ny vingefabrik i Kina

LM Glasfiber har underskrevet en strategisk samarbejdsaftale med en ny kunde, den kinesiske vindmølleproducent Envision.
Aftalen omfatter en fast vingeleverancekontrakt på mindst 2.000 MW til Envisions vindmøller, i første omgang deres 1,5 MW-vindmølle.

Som følge af aftalen vil LM Glasfiber etablere sin fjerde vingefabrik i Kina, nærmere bestemt i Jiangyin ved Shanghai. Produktionen på den nye fabrik starter efter planen i andet kvartal i år.

Første kontrakt på ny vinge
- Jeg er glad for at have underskrevet denne aftale med LM Glasfiber, så vi kan sikre leverancerne af højtydende vinger af god kvalitet til vores højkvalitetsvindmøller. LM Glasfibers viden, globale tilstedeværelse og dokumenterede resultater i vindbranchen bliver en stor fordel for os, når vi udvider vores forretning i Kina og internationalt, Lei Zhang, CEO for Envision.

Denne aftale er også en af LM Glasfibers første store enkeltstående kontrakter baseret på det nye vingekoncept GloBlade. Ian Telford, VP Salg og Marketing i LM Glasfiber, tilføjer:

- Vi ser frem til et tæt samarbejde med Envision, som er en meget professionel og ambitiøs kinesisk aktør. Med denne aftale styrker vi vores position i Kina yderligere og sikrer vores fortsatte vækst på dette strategisk vigtige marked. Ved at sende den første GloBlades-serie på markedet beviser vi igen, at vi er førende inden for vingedesign. Dette innovative koncept med meget effektive vinger, der sætter nye standarder for prisen for vindstrøm, vil ikke blot øge vores markedsandel i Kina. Det vil også udvide det potentielle vindmarked til områder med lavere vindhastigheder, der hidtil ikke har været kommercielt interessante.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078