Jebru Inspektion solgt til Inspecta Group
Jebru Inspektion, der udfører kontrol af blandt andet kedler, trykanlæg og rørsystemer, er solgt til finske Inspecta Group.
Inspecta Group har betinget sig ved købet, at Jens Bruun - grundlægger af virksomheden i 2005 - stadig vil være den ledende i virksomheden. Ligeledes vil Jebru Inspektion A/S ikke ændre navn.
Jebru Inspektions kompetence-områder
Der er fortsat 28 ansatte i virksomheden fordelt på seks kontorer rundt om i landet.
Jebru Inspektion udfører inspektion ud fra Arbejdstilsynets bekendtgørelser og har stor erfaring indenfor inspektion af kedler, trykbeholdere, rørsystemer og elevatorer m.v.
Derudover må virksomheden godkende opstilling, besigtigelser, eftersyn, 72 timers periodisk overvågning på dampkedler, levetidsundersøgelser, reparationer og ombygning af trykbærende udstyr.