Gl. Bedsted Industri klar til udvidelse
Gl. Bedsted Industri har de sidste fem år været klar til at udbygge sin hovedafdeling i Gammel Bedsted. En lokalplan har imidlertid sat bremsen i for metalvirksomheden.
Byggetilladelsen afhænger nu også af, at to lokale vandværker skal slås sammen. Der er dermed heller ikke udsigter til, at det bliver i år, det første spadestik bliver taget. Thyboerne venter med tålmodighed, for det er for dyrt at flytte forretningen, pga. de mange og meget store maskiner, pointerer halvpartsejer Tom Pallisgaard over for avisen.
Thy-virksomheden er en typisk underleverandørvirksomhed, der med avanceret udstyr løser en lang række kundespecifikke opgaver i stål, rustfrit stål og i aluminium.
Kilde: ErhvervsBladet / http://www.erhvervsbladet.dk