23948sdkhjf

Nordmark Maskinfabrik udvider for millioner

En stor ordre fra Siemens betyder, at Sæby-virksomheden nu må bygge en helt ny fabrik.
Ordren fra Siemens kom i hus i november sidste år og betyder en årlig omsætning på 40-50 mio. kr. over de kommende to år, hvorefter kontrakten skal genforhandles. Det skriver Sæby Folkeblad.

Der er imidlertid ikke plads til at håndtere de store møller i den nuværende fabrik på havnen i Sæby, og derfor er Nordmark Maskinfabrik nu i gang med at bygge en helt ny fabrik på Kjeldgaardsvej i Sæby.

Nye maskiner for millioner
I alt investerer man ca. 25 mio. kr. i en 4.500 kvadratmeter stor fabrik, og oven i kommer investeringer i maskiner for 15 mio. kr. Også på medarbejdersiden betyder ordren dog udvidelser.

- I øjeblikket er vi 24 ansatte. Før krisen var vi 36, og det antal tror jeg, vi kommer op på igen, når den nye fabrik står klar til sommer, siger fabriksejer Ejnar Jacobsen, til Sæby Folkeblad.

Underleverancer til vindmøller er af stigende betydning for den nordjyske maskinfabrik, og også Siemens’ konkurrent Vestas forventer Ejnar Jacobsen sig meget af.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094