Specialfremstilling har banet vejen
THM Værktøj A/S kan i dag fejre 60 års jubilæum. En satsning på special-fremstillinger har drevet væksten i Odense-virksomheden, og det er også strategien fremover.
- Vi har satset på kvalitet frem for kvantitet, for masseproduktion er ikke en lønsom forretning i Danmark. Derfor har vi specialiseret os i fremstillingen af specialværktøjer, og denne strategi følger vi også fremover, fortæller direktør Benny Gammelgaard.
THM Værktøj rådgiver, udvikler, producerer og sælger værktøj til bearbejdning af alle pladematerialer, tykkelser og kvaliteter. De dækker bl.a. området special- og standardværktøjer, opspændings- og kompenceringsudstyr, specialmaskiner og produktionsanlæg til markedets pladebearbejdningsindustri.
I dagens anledning har over 100 personer tilmeldt sig receptionen, og her iblandt er der også repræsentanter fra hollandske Philips til stede, røber Benny Gammelgaard over for Metal Supply.
Læs mere om THM Værktøj på www.thmtool.dk