Metalområdet har alle faggrupper på plads
Efter fredagens treårige overenskomstaftale med HK, har metalområdet nu en aftale på plads for alle faggrupper.
DS formand Jim Stjerne Hansen betegner overenskomsten som ”fornuftig” og lægger vægt på at aftalen er med til at holde en fornuftig udvikling i løn- og arbejdsforhold i metalvirksomhederne i de kommende år.
Dermed har DS Håndværk & Industri alle sine overenskomster på plads, idet man forleden indgik aftale med Teknisk Landsforbund og for et par uger siden kunne skrive under på aftaler med Dansk Metal, Blik & Rør og med 3F.
Kilde: DS Håndværk & Industri / http://www.ds-net.dk