23948sdkhjf

Vil renovere borerigge på Lindø

Et konsortium bestående af Fredericia Skibsvæft, Niras og ABB vil servicere borerigge fra Nordsøen på det gamle værft.
De tre virksomheder vil bruge den store Dok 3 på Lindø-værftet til at servicere de store borerigge fra Nordsøen.

- Vores ambition er at blive en væsentlig spiller på dette marked, udtaler Torben Gregersen fra Niras til Fyens Stiftstidende.

Bedre muligheder for kunderne
Samarbejdet mellem de tre startede allerede i efteråret, men med faciliteterne på Lindøværftet håber man at kunne tage en pæn bid af markedet.

P.t. findes der nemlig kun ét sted i Europa, hvor de store rigge kan komme i tørdok; nemlig i Rotterdam. Men da Lindøs dok er større, og der samtidig er bedre muligheder for indkvartering af mandskab, forventer konsortiet at kunne vinde markedsandele.

Konsortiet har allerede gennemført sin første opgave, som var en renovering af en olierig til Ensco. Dette arbejde skete dog på Esbjerg Havn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112