23948sdkhjf

Nordic Overfladebehandling slår et slag for miljøet

Grønnere overfladebehandling er et krav fra mange kunder, og derfor har Nordic Overfladebehandling øget sit fokus på miljøet.
Tilbage i januar 2006 startede fusionen mellem GGI og El-Zink A/S. Nu er fusionen endeligt på plads, og Nordic Overfladebehandling er klar til at sætte nye mål.

- Øget fokus på kvalitet og miljø er vores helt store mål for øjeblikket. Det er en løbende proces, hvor vi forsøger at udnytte de ressourcer, som vore leverandører af kemi til hårdkrom, krom/nikkel, zink og øvrige processer har, fortæller Lars Nielsen, direktør for Nordic Overfladebehandling.

Tilmeldt Green Network
Allerede i 2008 blev indsatsen anerkendt, da Nordic Overfladebehandling modtog en ”grøn smiley” fra Arbejdstilsynet, og det høje fokus på miljø og arbejdsmiljø skal sikre, at den bevares.

Men også på andre fronter kæmper Gelsted-virksomheden for at gøre virksomheden grønnere. Gennem de seneste tre år har man afleveret ”grønne regnskaber”, og nu satser man også på at kunne aflevere miljøredegørelse og arbejdsmiljøredegørelse.

- For at kunne opnå dette har vi tilmeldt os Green Network, så vi kan levere det bedst mulige resultat til glæde for vore kunder og for firmaet. Vores håb er også, at vi gennem Green Network får ideer og hjælp til yderlige miljøforbedringer, til gavn for alle parter, siger Lars Nielsen.

Forbedrede processer og højere kvalitet
Efterspørgslen efter den miljøvenlige overfladebehandling stiger fortsat, og netop derfor forsøger Nordic Overfladebehandling sammen med virksomhedens kemileverandører at finde de løsninger, der belaster miljøet mindst muligt.

- Vi er hele tiden opmærksomme på at forbedre vore processer og samtidig højne kvaliteten, så vi kan opfylde kundernes ønsker om de forskellige former for overfladebehandling af specifikke emner. Vi gør samtidig meget ud af at være sparringspartner og komme med forslag til løsninger af behandling; det være sig inden for kemisk nikkel, hårdkrom, vibrator polering, forzinkning, rundslibning, blankkrom, og hvad der ellers måtte ønskes, forklarer Lars Nielsen.

Nyt røntgenapparat
Derfor investerer Nordic Overfladebehandling også til stadighed for at holde maskinparken up-to-date, og seneste skud på stammen er et nyt røntgenapparat, der skal hjælpe med at præcisere og måske reducere råvareforbruget endnu mere.

- Ved hjælp af røntgenapparatet har vi nu mulighed for at give kunden en god dokumentation af behandlede emner. Vi kan derfor også være kunderne behjælpelige, hvis de bare ønsker at få målt en given lagtykkelse, lyder det fra Lars Nielsen.

Røntgenapparatet kan måle mange forskellige overflader; blandt andet nikkel/krom, tin/nikkel, zink og kemisk nikkel, og det unikke i forhold til en almindelig lagtykkelsesmåler er, at hvert lag måles separat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064