23948sdkhjf

Omsætningsfremgang til SBS

Scandinavian Brake Systems har haft en pæn stigning i årets omsætning. I 2007 satses især på partikelfiltre.
Scandinavian Brake Systems A/S har i 2006 haft en omsætningsfremgang på 14,2 pct. fra 687,7 mio. kr. i 2005 til 785,2 mio. kr. i 2006. Resultatet af primær drift (EBIT) blev 72,2 mio. kr. mod 51,2 mio. kr. året før.

SBS er Europas førende udbyder af bremse- og friktionsdele til motorkøretøjer og industrianlæg samt førende udbyder af partikelfiltre. Virksomheden satser især på partikelfiltre i disse år.

Der etableres i 2007 en effektiv og højteknologisk produktion af filtre i Svendborg. Produktionen ventes at køre fra udgangen af 3. kvartal og oprampes fra 500.000 liter filtre pr. år til 1.000.000 liter pr. år i løbet af 4. kvartal.

Projektet følger tidsplanen, og de første maskiner installeres fra begyndelsen af marts 2007. Organisationen bygges op parallelt med etableringen af fabrikken, og projektet ledes af Notox' fabrikschef i Svendborg og COWI.

Produktionen i Aakirkeby effektiviseres løbende. Fokuseringen er at leve op til kundens kvalitetskrav og samtidig øge effektiviteten. Begge dele involverer øget automatisering. Projektet i Svendborg giver en del spin-off, som gør det realistisk at udvikle avanceret produktionsudstyr, også til den lavere kapacitet i Aakirkeby.

Kilde: Årsregnskab for 2006 / http://www.sbs.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078