Skandinavisk arbejdsmiljøpris til dansk glaslift
GlasLift 250, fra HH-Intellitech ApS ved Slagelse, fik Arbejdsmiljøets Hæderspris på Scanbuild 2007 i Sverige.
GlasLift 250 er en énmandsbetjent vinduesløfter, der anvendes ved montering af bl.a. vinduer og døre. Glaslift 250 forhandles i Danmark og i flere lande i Europa.
Maskinen var udstillet på Scanbuild 2007 -messen i Sverige. Det er en af de større maskinmesser for byggeindustrien i Skandinavien, og her løb den altså af med Hædersprisen, Arbejdsmiljøprisen.
Niels Bagge, administrerende direktør:
- Vi er naturligvis glade for, og meget stolte over, Arbejdsmiljøprisen. Den er et tegn på, at vi har udviklet og investeret i den rigtige retning. Restriktioner fra myndighederne pålægger hele tiden byggebranchen nye krav, og dem har vi forsøgt at imødegå med GlasLift 250. En tømrersvend må eksempelvis løfte omkring 25 kg, og det betyder, at alle vinduer over 50 kg skal monteres af hold på min. 3 medarbejdere. Med GlasLift’en kan én mand alene montere et vindue på 250 kg. Så der er gevinst for alle parter.
Og gevinst er der nok af. Gevinst for håndværkeren, der slipper for de tunge løft og gevinst for entreprenøren, der sparer på udgifterne til vinduesmontage.
Jan Pedersen, direktør:
- Ja, vi oplever stor interesse fra bl.a. maskinudlejere, som forholdsvis hurtigt får en rentabel forretning ud af GlasLift 250, men også de større entreprenørvirksomheder og håndværksmestrene har deres fokus rettet mod maskinen. De skåner medarbejderne og opnår samtidig en væsentlig effektivisering af montageopgaverne, så salget går rigtig godt.
HH-Intellitech har indgået aftaler om forhandling af maskinen med repræsentanter i alle relevante dele af Europa. De kan du pryde maskinen med en Skandinavisk Arbejdsmiljøpris.
Læs mere om GlasLift 250 og HH-Intellitech på www.hh-intellitech.dk
Kilde: AB Inventech / www.ab-inventech.dk