23948sdkhjf

LM Glasfiber åbner udviklingskontor i Indien

LM Glasfiber åbner i dag dørene op for selskabets nye forsknings- og udviklingscenter i Bangalore, Indien, ved en officiel åbningsceremoni.
Forsknings- og udviklingscentret markerer starten på et nyt fremstød for global innovation og teknologi for at udvide LM Glasfibers F&U-kapacitet og –kompetencer og styrke fokus på servicering af en voksende kundeportefølje på globalt plan. Centret er tredje led i virksomhedens voksende F&U-netværk, som allerede omfatter F&U-centre i Danmark og Holland.

- Takket være vores globale produktionsapparat har vi i årevis kunnet tilbyde vores strategiske kundegrundlag en enestående mulighed for at købe vingerne lokalt på alle de store markeder. Med vores forsknings- og udviklingscenter i Indien begynder vi nu også at globalisere vores innovations- og teknologiske tiltag, udtaler Frank V. Nielsen, R&D Direktør hos LM Glasfiber.

Forsknings- og udviklingscentret, som vil have over 40 ingeniører ansat inden årets udgang, vil specialisere sig inden for områderne Finite Element Method (FEM) – som anvendes til at analyse komplekse strukturelle vingekonstruktioner – Computational Fluid Dynamics (CFD) – som anvendes til de millioner af beregninger, der er påkrævet til simulering af de komplekse luftstrømme rundt om vingerne, samt Computer Aided Design (CAD) til produktudvikling.

- Indien er et glimrende sted til innovation og produktudvikling, og i Bangalore har LM Glasfiber adgang til højt kvalificerede ingeniører, som vil bidrage væsentligt til vores globale F&U-programmer. Med de nye udviklingsaktiviteter vil LM Glasfiber også kunne øge samarbejdet med førende teknologiselskaber, universiteter og institutioner i Indien med henblik på at udvide vores globale adgang til kompetencer og viden, udtaler Nirmal K. Gupta, General Manager, LM Glasfiber India.

Kilde: LM Glasfiber – http://www.lmglasfiber.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104