23948sdkhjf

Maskinteknologi der matcher fremtidens udfordringer

LMG Maskiner har i den seneste tid udvidet med to nye agenturer og cementerer dermed sin position som én af Danmarks mest betydende udbydere af værktøjs-maskiner. Senest er en aftale med svenske Ursviken kommet på plads – en nyhed, der supplerer virksomhedens i forvejen brede produktprogram fra en lang række internationale producenter.
LMG Maskiner i Kolding indgik sidst på efteråret en aftale med Emco på drejebænke og bearbejdningscentre til spånbearbejdning, og helt nyt er samarbejdet med Ursviken, den kendte svenske producent af kantpressere og pladesakse til pladebearbejdning.

Emcos maskiner er kommet på lager i Kolding, mens Ursviken-maskinerne er på vej. - Vores styrke i LMG Maskiner er vores brede program, som gør os i stand til at lave specifikke løsninger til den enkelte kunde, fortæller direktør Jens Jessen.

Håndplukkede totalløsninger
Og de kundetilpassede totalløsninger er i fremdrift, konkluderer direktøren og fortæller videre, at netop derfor holder LMG Maskiner sig altid ajour med den nyeste maskinteknologi.

Virksomhedens mange samarbejdspartnere giver mulighed for at håndplukke netop de maskiner og værktøjer, der passer til den enkelte kundes behov. På den måde sikres en optimal kombination af pris, kvalitet og funktionalitet.

Jens Jessen forklarer også, at virksomheden altid har mulighed for at trække på producenternes viden om maskinerne. Selv bruger LMG Maskiner også mange ressourcer på at klæde servicemedarbejderne på. De ansatte deltager løbende i kurser og uddannelsestilbud, og netop i disse dage er fire mand taget til Sverige for at få en grundig introduktion til de nye Ursviken-maskiner.

Forebyggende vedligeholdelse sikrer en effektiv produktion
Jens Jessen fortæller, at LMG Maskiner i den kommende periode satser på at udvide staben af serviceteknikere. Der er nemlig en stigende interesse for at indgå en serviceaftale.

- Og det er til stor fordel for både vores kunder og os. Kundens risiko for pludselige og lange driftsstop nedsættes, mens vi kan stille en bedre serrvicegaranti, uddyber han.

Brugte maskiner – nye muligheder
LMG Maskiner forhandler også brugte maskiner. Ved køb af nyt maskinel tager LMG maskiner sig ofte af den gamle, som renoveres og klargøres til videresalg.

- Vores hjemmeside er altid opdateret med de brugte maskiner, som vi har stående på vores lager, og vi har en fast mand til at dække dette område, fortæller Jens Jessen.

Mange års knowhow inden for branchen
LMG Maskiner er et selskab af Lemvigh-Müller Gruppen og således søsterselskab til Lemvigh-Müller A/S, der er en af Danmarks største udbydere inden for stål, VVS og VVT.

Alt salg af værktøjsmaskiner blev pr. 1. januar 2002 samlet i LMG Maskiner, hvor koncernens mangeårige knowhow er flyttet med over i den nye selvstændige enhed. Tilhørsforholdet til Lemvigh-Müller Gruppen betyder, at LMG Maskiner har godt fat i det danske marked, og samtidig samarbejder de to selskaber bl.a. om turnkey leverancer.

Få mere information om LMG Maskiner på http://www.lmgmaskiner.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08